Advarsel - Søgemaskine optimering af Joomla

Det her er ikke et indlæg der specifikt skal hænge Joomla ud, for jeg ved det er lige så slemt med andre CMS løsninger, men det er kun Joomla, jeg føler mig kompetent nok til at kommentere på.

SEO optimering af CMS systemer er per definition svært. Fordelen ved at vælge open source systemer som Joomla er at der sidder andre mennesker i samme situation som dig der har lysten og kompetencerne til at gøre noget ved problemerne, og har mulighed for at rette i koden og dele det med dig.

Der findes tusindsvis af SEO plugins til CMS systemer, som med mere eller mindre held er designet til at optimere forskellige dele af hjemmesiden. Min erfaring er at hvis det skal gøres ordentligt skal du gøre det selv. Der findes ikke en komponent der er skræddersyet til dit behov. Selvfølgelig er der en checkliste af ting alle skal gennemgå for at få en side optimeret, og i de fleste tilfælde kan de basale ting også få dig på side et på få udvalgte søgeord/fraser. Men vil du i top 3 skal der som oftest en unik optimering til der er specielt målrettet til dit projekt.

Med det i mente vil jeg igen påpege at Joomla og lignende ikke alene er den gyldne løsning. Det er som oftest nødvendigt at skulle have programmerings handsken på og korrigere i Joomla's kode. Dette kan være risikabelt, og der er for mig at se 2 valgmuligheder i denne situation. Du kan investere meget tid og mange kræfter i at lære systemet at kende, eller du kan alliere dig med en Joomla ekspert med forstand på SEO. Hvis disse ikke er mulige valg for dig, og du vægter SEO højt, så er det ikke Joomla, eller andre CMS systemer du skal vælge. Så er det mere oplagt at "nøjes" med en almindelig HTML side, som ikke er rocket science, og som er mange gange nemmere at SEO optimere.

Jeg havde lige behov for at nævne at Joomla ikke altid er den perfekte løsning. Så har jeg sagt det, og så har jeg noget at referere til, for jeg vil med garanti komme til at smide mange roser efter dette ellers fantastiske CMS system på denne blog.


Kommentarer 

 
#3 Mikael Hostrup 2010-01-28 14:26
Hej Rasmus
Jeg har fjernet nofollow. Det var naturligvis en fejl - beklager:).
Desværre er der noget galt med det link du gav så jeg har ændret det til at linke til forsiden så den ikke returnerer en 404.
Citater
 
 
#2 Rasmus Hoeks 2010-01-27 09:59
Bah - nofollow.... ;P
Citater
 
 
#1 Rasmus Hoeks 2010-01-27 09:58
Hej Mikael
Du har helt ret ang. dine observationer med Joomla og søgemaskineopti mering. Er man ikke en erfaren bruger af Joomla, så kan der hurtigt gå koks i den. Især, når man installerer 3 parts applikationer, der selv genererer urls - de skaber lynhurtigt duplicate content som kan skade din ranking væsentligt.

Jeg har på mit site lavet en hel sektion omkring Joomla søgemaskineopti mering: www.joomlatutorials.dk
Citater
 

Tilføj kommentar