Joomla 1.6 er nu i beta - i skrivende stund 3 udgave af betaen faktisk. Jeg har haft lejlighed til at teste systemet lidt, og jeg har også streamet nogle konferencer fra Joomla day i Melbourne.

Jeg kan godt med det samme løfte sløret for at der er sket nogle ret omfattende tiltag. Jeg kan se mange fordele ved Joomla 1.6 men der er også nogle ting jeg havde håbet på at se som jeg saver.

Hovedpunkterne for hvad den nye opdatering kommer til at indeholde kan ses i følgende:

  • Udvidet Access Control
  • Overskuelig extension update & management
  • Nyt layout

Der er andre mindre tilføjelser som er knap så nævneværdige. Det mest revolutionerende ved Joomla 1.6 er det nye access control system.

Access control

Joomla har tidligere været meget udskældt, da det har haft sine begrænsninger hvis man er mere end én person der skal administrere en hjemmeside. Det kan være et eksempel som hvis man har skribenter på sin hjemmeside, så er man kun interesseret i at de skal kunne publicere artikler i enkelte kategorier.

Med Joomla 1.6 er der ingen grænser for hvad du kan konfigurere access niveauer til. Du kan lave dine egne grupper og egne access level, og dette kan du gøre både for atikler og extensions.

Extension update & management

Der er nu i højere grad blevet lavet en standardisering for udvidelser til Joomla i Joomla 1.6. Dvs. at man fra et fælles administrations vindue direkte kan opdatere udvidelser og konfigurere dem.

Dette betyder også at gamle extensions ikke vil være kompatible med Joomla 1.6. Dvs. at du ikke længere har mulighed for at aktivere dit legacy plugin, og der vil derfor helt sikkert være et kæmpe læs udvidelser der vil udgå. Dette er også en oplagt mulighed til at få ryttet ud i mange af de mindre professionelle og ubrugelige plugins der eksisterer idag.

Nyt layout

Joomla 1.6 har fået et nyt interface. Selve navigationen i administrationsdelen er ikke ændret meget. Der er flyttet lidt rundt på nogle menupunkter, og farverne er ændret lidt. Det jeg primært hæfter mig ved i denne sammenhæng er at selve konfigurationsdelen af de enkelte elementer er ændret.  Det er langt hen ad vejen de samme ting man kan skrue på men layoutet og måden det er sat op på er lidt anderledes.

Det savner jeg:

Joomla's største handicap har altid været SEO i mine øjne. Der er ikke sket det store på denne front i Joomla 1.6. Der er kommet en komponent hvori man kan lave redirects, og din opsætning af søgevenlige URLS er blevet en smule nemmere. Men de klassiske problemer der altid har været med duplicate content er der stadig, så der skal man stadig bruge de gamle værktøjer for at få det på plads.

Du kan downloade Joomla 1.6 her.

Slides fra konferencen i Melbourne kan du downloade her:


Kommentarer 

 
#1 Gæst 16.-06.-2010 07:59
Tak for info, er netop nu ved at teste Joomla, så den slags viden fra en der kender systemet i forvejen er guld! :D
Citater
 
 
#2 Gæst 12.-01.-2011 12:45
SÅ ER DEN PÅ GADEN, MICKAEL!

Har du fået hentet og installeret den?

Det er virkeligt et godt system, synes jeg. Store forbedringer er der kommet!
Citater
 
 
#3 Gæst 12.-01.-2011 13:00
Hej Rasmus

Ja jeg har så - det er virkelig lækkert! Jeg har allerede rodet en del med beta udgaverne så var lidt forberedt på hvad der ville komme:)
Citater
 

Tilføj kommentar