I ens arbejde med SEO, er URL strukturen for mig at se et stærkt undervurderet aspekt. Der er mange ting der skal koordineres for at få en god og søgevenlig URL. Samtidigt skal alle risici for duplicate content elimineres. Denne gennemgang er ikke kun relevant for folk der benytter sig af Joomla, men de problemer jeg vil komme ind på forekommer knap så ofte for folk der skriver deres hjemmesider i ren HTML.

For at skære helt ind til benet skal en SEO venlig URL opfylde følgende kriterier:

  • Gerne indeholde relevante søgeord
  • Korte og præcise.
  • Korrekt brug af parametre.
  • Undgå duplicate content.

Relevante søgeord

Det er begrænset hvor højt google vægter de anvendte ord der forekommer i URL'en. Dermed ikke sagt at det er helt ligegyldigt. Forestil dig en webmaster der sælger traktorer. Her vil URL'en,

www.traktorland.dk/traktor

givetvis ranke bedre end,

www.traktorland/guitar

Alligevel vil jeg meget gerne forsøge at begrænse dit fokus på denne problematik da der er andre meget vigtigere parametre!

Korte og præcise

Jeg synes ikke det behøver en voldsom uddybning, for det giver lidt sig selv hvor upraktisk  SEO mæssigt det er at arbejde med en URL der lser ud som følger:

www.traktorland-flotte-traktorer-til-dig.dk/index?com=user?ÌD=141618

Og der kunne endda være meget være. Den ene grund er Google's syn på URL'en. Det trækker ikke just op i karakterbogeen hos dem. Men der hvor jeg ser det alvorligste problem, er når folk skal referere linket videre til andre. Dels ser det forfærdeligt ud i en artikel med sådan en URL, og dels er det umuligt at videregive mund til mind.

Korrekt brug af paramtre

Når jeg skriver korrekt brug af parametre, er det fordi at det ikke nødvendigvis er fy at fylde lidt på din URL, hvis der er til gavn for brugeren og brugervenligheden. Det kan også være med SEO venligt hvis URL'en indeholder sigende søgeord om indholdet af siden. Hvis du eksempelvis driver en webshop hvor alle dine links ser ud som følger:

www.domæne.dk/Lacoste

www.domæne.dk/HugoBoss

www.domæne.dk/Armani

Det kan godt være svært for brugeren at finde rundt i, og Google bliver ud fra URL'en ikke meget klogere på hvad siden indeholder. For at få bedre SEO og brugervenlighed kan du eksempelvis lave din Url som følger:

www.domæne.dk/kosmetik/herreparfume/Lacoste

Undgå duplicate content

Her kommer de fleste virkelig på glatis. Især hvis de benytter færdige løsninger som Joomla eller osCommerce. Her er det begrænset hvor stor kontrol man har over ens URL struktur. Lad mig give et par eksempler jeg selv har erfaret med Joomla:

www.mikaelhostrup.dk

www.mikaelhostrup.dk/index.php

Disse 2 URL's viser som udgangspunkt det samme indhold. Altså forekommer der duplicate content (det skal siges at jeg har rettet alle de problematikker jeg nævner i artiklen). Uden at komme for meget ind på hvad duplicate content kan give af problemer for dig, vil jeg blot lige nævne, at hvis det sker for dig, får du smæk af Google. Det kan ske i form af lavere rangering eller udelukkelse af diverse sider i deres indeks. Endnu et eksempel:

www.mikaelhostrup.dk/mikaelhostrup.html

www.mikaelhostrup.dk/MiKaElHosTruP.html

For google er det 2 helt forskellige URL's. Men hvis du ikke har styr på programmering kan disse to URL's godt risikere at vise det samme indhold. Det er absolut en ting du skal være opmærksom på og teste på din hjemmeside. Anvender du Joomla er der stor sansynlighed for at du har dette problem. Måden hvorpå jeg har fikset problemet på denne side er ved at konvertere alle "uppercase" bogstaver til "lowercase" og så lave en 301 redirect, således at der kun er en gyldig udgave af mine URL's. Skulle en venlig person komme til at linke forkert til en af mine artikler bibeholder jeg link juicen, da der er lavet en redirect, der automatisk viderestiller brugeren til den rigtige URL.

Jeg kunne nævne mange flere problematikker med duplicate content, men denne artikel burde give dig en grundlæggende indsigt i hvad det er du skal holde øje med når du laver din URL' struktur. Ydermere vil jeg anbefale dig at kigge på dette område som noget af det første. Hvis først du SEO optimere hele din hjemmeside, og derefter laver om på dine URL's mister du alt den linkjuice og PR du har fået på din gamle URL's i mellemtiden.


Kommentarer 

 
#1 Seo Optimering 01.-07.-2011 12:11
hey jeg har læst ovenstående blog, må jeg sige det helt beskrive væsentlige træk af SEO, det giver en kort idé om at gøre er og ikke af SEO teknikker .. ligesom indholdet skal være relevant, kort og præcis, ingen overlapning osv.
Citater
 

Tilføj kommentar